ApS er en betegnelse for et anpartsselskab. Et anpartsselskab er et kapitalselskab; altså et selskab med begrænset hæftelse. Kapitalkravet til et ApS er i dag 40.000 kr., og selskabsformen er det mest hyppigt anvendte, grundet selskabsformens høje troværdighed.
Alle selskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne operere lovligt under et CVR-nummer. Dette udgangspunkt gælder også for et ApS. Selve registreringen bliver kaldt for selskabets stiftelse. Selskabsloven indeholder en oplistning af betingelser til dokumentation og registreringen af virksomheden.
Udover en udfyldelse af Erhvervsstyrelsens formular på virk.dk, skal der udarbejdes følgende dokumenter til brug for oprettelsen af et ApS:
Stiftelsesdokument
Et stiftelsesdokument er et dokument, der bruges i forbindelse med stiftelse af et selskab. Et stiftelsesdokument er relevant i de tilfælde, hvor man vil stifte et kapitalselskab; altså et selskab med begrænset hæftelse. Dokumentet er et slags bevis for oprettelsen af selskabet.
Et stiftelsesdokument danner grundlag for de oplysninger og informationer, der relaterer sig til selskabet. Det er blandt andet navnene på dem, der driver selskabet, samt om der eventuelt er indskudt kapital i selskabet.
Vedtægter
Vedtægter er regler, der regulerer de indre forhold i selskabet. Vedtægter er reguleret af selskabsloven og skal indeholde en række lovpligtige oplysninger og bestemmelser. Vedtægter er ikke alene forbeholdt større selskaber, men kan også findes i foreninger.
Alle bestemmelser kan ikke nødvendigvis beskrives i en virksomheds vedtægter og af denne grund kan det være nødvendigt at udarbejde separate aftaler. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved ejeraftaler, hvor forhold, der almindeligvis er beskrevet i sådan et dokument, ikke kan indføres i vedtægterne. Der er tale om forhold såsom, hvordan salg af anparterne i selskabet skal foregå i praksis, eller hvordan ejerne skal arbejde i selskabet. Disse forhold regulerer ejerskabet i selskabets daglige drift.
Da vedtægter er offentligt tilgængelige, er det en god ide at holde dem så korte og konkrete som muligt. Det bør indskærpes til kun det allermest nødvendige. Hvis man som virksomhed ønsker at indføre andre detaljer af mere fortrolig karakter, kan dette i stedet gøres i en ejeraftale. En ejeraftale er dog kun hensigtsmæssig at udarbejde, hvis der er mere end en ejer i selskabet.
Vurderingsberetning
Dernæst vil en ekstern part enten i form af en revisor, bank eller advokat verificere, at den fornødne selskabskapital på minimum 40.000 kr. er til stede ved stiftelsen af selskabet. Der er ligeledes mulighed for at stifte et anpartsselskab med et såkaldt apportindskud. Det betyder, at man i stedet indskyder et andet formuegode, som fx værdigenstande i form af fx produktionsgenstande eller immaterielle rettigheder (patenter eller ophavsrettigheder). Et apportindskud kræver en revisorpåtegning, der fastlægger det underliggende formuegodes værdi.
Husk at registrere varemærket
Når man opretter virksomhed vil det ofte være fordi man har et firma- eller produktnavn som skal ud på markedet. Her vil det være en god idé, at sikre denne indsats med en varemærkeregistrering. Såfremt din tjeneste eller dit produkt bliver en succes, går det ikke længe før konkurrenterne kopierer dine idéer, og sågar markedsfører sig på dit firma- og/eller brandnavn. Det er ikke særligt besværligt, at klare en varemærkeregistrering, opret en sag hos en advokat eller på jura-tjeneste som Legalhero.dk, så får du hurtigt ordnet registrering af dit varemærke. Så vil du kunne beskytte dig, og effektivt lukke ned for konkurrenternes aktiviteter ved hjælp af domstolene.