ApS oprettelse og registrering af varemærke

ApS er en betegnelse for et anpartsselskab. Et anpartsselskab er et kapitalselskab; altså et selskab med begrænset hæftelse. Kapitalkravet til et ApS er i dag 40.000 kr., og selskabsformen er det mest hyppigt anvendte, grundet selskabsformens høje troværdighed.

Alle selskaber skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at kunne operere lovligt under et CVR-nummer. Dette udgangspunkt gælder også for et ApS. Selve registreringen bliver kaldt for selskabets stiftelse. Selskabsloven indeholder en oplistning af betingelser til dokumentation og registreringen af virksomheden.

Udover en udfyldelse af Erhvervsstyrelsens formular på virk.dk, skal der udarbejdes følgende dokumenter til brug for oprettelsen af et ApS:

Stiftelsesdokument

Et stiftelsesdokument er et dokument, der bruges i forbindelse med stiftelse af et selskab. Et stiftelsesdokument er relevant i de tilfælde, hvor man vil stifte et kapitalselskab; altså et selskab med begrænset hæftelse. Dokumentet er et slags bevis for oprettelsen af selskabet.

Et stiftelsesdokument danner grundlag for de oplysninger og informationer, der relaterer sig til selskabet. Det er blandt andet navnene på dem, der driver selskabet, samt om der eventuelt er indskudt kapital i selskabet.

Vedtægter

Vedtægter er regler, der regulerer de indre forhold i selskabet. Vedtægter er reguleret af selskabsloven og skal indeholde en række lovpligtige oplysninger og bestemmelser. Vedtægter er ikke alene forbeholdt større selskaber, men kan også findes i foreninger.

Alle bestemmelser kan ikke nødvendigvis beskrives i en virksomheds vedtægter og af denne grund kan det være nødvendigt at udarbejde separate aftaler. Dette kan eksempelvis være tilfældet ved ejeraftaler, hvor forhold, der almindeligvis er beskrevet i sådan et dokument, ikke kan indføres i vedtægterne. Der er tale om forhold såsom, hvordan salg af anparterne i selskabet skal foregå i praksis, eller hvordan ejerne skal arbejde i selskabet. Disse forhold regulerer ejerskabet i selskabets daglige drift.

Da vedtægter er offentligt tilgængelige, er det en god ide at holde dem så korte og konkrete som muligt. Det bør indskærpes til kun det allermest nødvendige. Hvis man som virksomhed ønsker at indføre andre detaljer af mere fortrolig karakter, kan dette i stedet gøres i en ejeraftale. En ejeraftale er dog kun hensigtsmæssig at udarbejde, hvis der er mere end en ejer i selskabet.

Vurderingsberetning

Dernæst vil en ekstern part enten i form af en revisor, bank eller advokat verificere, at den fornødne selskabskapital på minimum 40.000 kr. er til stede ved stiftelsen af selskabet. Der er ligeledes mulighed for at stifte et anpartsselskab med et såkaldt apportindskud. Det betyder, at man i stedet indskyder et andet formuegode, som fx værdigenstande i form af fx produktionsgenstande eller immaterielle rettigheder (patenter eller ophavsrettigheder). Et apportindskud kræver en revisorpåtegning, der fastlægger det underliggende formuegodes værdi.

Husk at registrere varemærket

Når man opretter virksomhed vil det ofte være fordi man har et firma- eller produktnavn som skal ud på markedet. Her vil det være en god idé, at sikre denne indsats med en varemærkeregistrering. Såfremt din tjeneste eller dit produkt bliver en succes, går det ikke længe før konkurrenterne kopierer dine idéer, og sågar markedsfører sig på dit firma- og/eller brandnavn. Det er ikke særligt besværligt, at klare en varemærkeregistrering, opret en sag hos en advokat eller på jura-tjeneste som Legalhero.dk, så får du hurtigt ordnet registrering af dit varemærke. Så vil du kunne beskytte dig, og effektivt lukke ned for konkurrenternes aktiviteter ved hjælp af domstolene.

Alt om boliglån

Har du fundet drømmeboligen? Så har du sikkert brug for et boliglån for at kunne finansiere købet. Det er dog ikke bare at gå ned i banken og få det første og det bedste boliglån. Der er mange forskellige ting, du skal være opmærksom på, når du skal have denne type lån.

Ved at få helt styr på, hvad et boliglån er, kan du bedre beslutte, hvilken type lån der fungerer bedst for dig. Læs med her, og få helt styr på, hvad et boliglån er- inden skødet er skrevet og gælden står i di tnavn.

Hvor meget kan jeg låne?

Hvor meget du må låne afhænger af din økonomiske situation. Du skal nemlig have økonomien til at kunne afdrage på lånet. Ellers er det hverken en holdbar løsning for dig eller for banken, der udsteder lånet.

Inden du går på jagt efter drømmeboligen, er det derfor en fordel at have en fornemmelse af, hvor meget du egentlig må låne.

Når banken skal finde ud af, hvor meget du må låne, kigger de typisk på din indkomst og dine faste udgifter for derved at kunne udregne dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet siger noget om, hvor mange penge du har til mad, tøj, fornøjelser og forbrug generelt, når alle faste udgifter er betalt.

Kravet til rådighedsbeløb kan variere fra bank til bank.

Derudover kigger man også på det, der kaldes en gældsfaktor. I nogle banker kaldes det også for en gearing.

Gældsfaktoren holder årsindkomst op imod din samlede gæld. Finanstilsynet har udstedt nogle bestemte retningslinjer, som bankerne skal følge. Til gældsfaktoren er hovedreglen for eksempel, at den ikke må overstige fire.

Eksempel på udregning af gældsfaktor

Gældsfaktoren er forholdsvis simpel at udregne. Det behøver du derfor ikke nødvendigvis at tage i banken for at få udregnet. Vi giver dig her et eksempel på, hvad en gældsfaktor kan være ud fra et givent scenarie.

Lad os sige, at du sammen med din kæreste eller ægtefælle skal købe et hus. Jeres samlede årsindkomst ligger på 600.000 kroner. I har nu kigget på et hus, som I er interesserede i. I skal låne 1,8 millioner kroner for at kunne købe huset.

I det tilfælde vil jeres gældsfaktor blive:

1.800.000 kroner / 600.000 kroner = 3

Da den er under fire, lever den op til Finanstilsynets krav om gældsfaktoren.

Har I allerede en bil, som I har lånt penge til at finansiere, er det vigtigt, at restgælden på bilen bliver inkluderet i regnestykket. Lad os antage, I skylder 200.000 kroner på bilen.

Jeres gældsfaktor vil så være:

(1.800.000 + 200.000) kroner / 600.000 kroner = 3,33

Gældsfaktoren er derfor højere, men stadig under fire. Som udgangspunkt vil det derfor stadig kunne lade sig gøre at få lånet i banken, hvis man udelukkende kigger på gældsfaktoren.

Hvordan sammenlignes boliglån?

Når du skal have et boliglån, er der mange forskellige at vælge imellem. Det er derfor en god idé at sammenligne dem, således du kan vælge det boliglån, der passer bedst til din økonomi.

Når du skal sammenligne boliglån, er der flere forskellige faktorer, du kan kigge på. Vi gennemgår her nogle af de faktorer, du kan sammenligne.

Rente

Ved alle lån skal der betales en rente. Renten er et udtryk for, hvad du betaler låneudbyderen for at have lånet. Renten er en procentsats af din restgæld. Det kan for eksempel være 1,5 %. Renten kan variere, alt efter hvilken type lån du vælger.

Jo højere rentesats, jo mere skal du betale i kroner og øre for at have lånet. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være forskel på, om du har fast rente eller variabel rente. Det kommer vi til senere.

Kurs

Når du skal have et boliglån, skal du også forholde dig til kursen på lånet. Kursen siger noget om, hvor meget det pågældende lån egentlig er værd. Lad os give et eksempel.

Du skal have et lån på 2 millioner kroner. Lånet har en kurs på 98. Det betyder, at du skylder 2 millioner kroner, men at du kun får udbetalt 1.960.000 kroner.

Udregningen ser således ud:

2.000.000 kroner / 100 * 98 = 1.960.000 kroner

For at du kan få udbetalt et tilstrækkeligt stort beløb, er du derfor nødt til at optage et højere lån end 2 millioner kroner, da kursen er under 100.

Havde kursen i stedet været over 100, ville du få udbetalt 2 millioner kroner, men den samlede gæld vil være under 2 millioner kroner.

Det er derfor en fordel at gå efter en så høj kurs som muligt. Du skal dog være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem rente og kurs. Når renten stiger, falder kursen og omvendt.

Omkostninger

Når du skal optage et boliglån, vil der være nogle omkostninger forbundet med optagelsen. Det kan variere fra bank til bank. Der vil dog også være nogle omkostninger, der er faste. De faste omkostninger er tinglysning af lån.

De variable omkostninger indebærer oprettelse af lånet. Det er derfor en post, der kan være vigtig at holde øje med, når du sammenligner flere boliglån.

Indfrielsesbetingelser

Ønsker du at indfri et lån før tid, kan der være nogle indfrielsesbetingelser. Det er forskelligt fra låneudbyder til låneudbyder, hvad disse betingelser indebærer. Der kan for eksempel være en bestemt indfrielseskurs, at der skal betales et indfrielsesgebyr og så videre.

Det er vigtigt, at du forholder dig til disse indfrielsesbetingelser. Det kan nemlig blive meget dyrt for dig, hvis du ønsker at indfri lånet før tid.

Fast rente eller variabel rente?

Når du skal have et boliglån, skal du forholde dig til, om du ønsker en fast rente eller en variabel rente. Ved den faste rente er renteniveauet det samme igennem hele låneperioden. Det kan for eksempel være 1,5 %.

Ved variabel rente vil renten variere over flere omgange i løbet af låneperioden. Du har dog mulighed for at vælge imellem forskellige rentetilpasningsmodeller. Der kan for eksempel være rentetilpasning hvert halve år, hvert år, hvert femte år eller en helt anden model. Det afhænger af, hvad låneudbyderen kan tilbyde på det pågældende tidspunkt.

Den variable rente tilpasser sig den økonomiske situation i samfundet. Er der høje pris- og lønstigninger i samfundet, vil renterne også stige. Det kan dog også gå modsat, således renten falder.

Den faste rente er til dig, der ønsker noget sikkerhed. Er du villig til at løbe en risiko med variabel rente, vil du også lige nu og her få en lavere rente. Den kan dog både stige og falde i løbet af låneperioden. Du skal derfor gøre op med dig selv, om du er risikovillig eller risikoavers.

Typer af boliglån

Når du skal have finansieret dit boligkøb, er der forskellige typer af boliglån. I nogle tilfælde kan du nøjes med en enkelt type boliglån, hvor du i andre tilfælde er nødt til at kombinere flere forskellige boliglån. Vi kigger her nærmere på nogle af de forskellige boliglån.

Realkredit

Til størstedelen af boliglånet kan du benytte dig af et realkreditlån. Dette er det billigste lån, da der her typisk er lavere renter, end hvis du tager et boliglån i banken.

Du må som hovedregel maksimum låne 80 % af købesummen som et realkreditlån. Derudover skal du have en udbetaling på 5 % af købesummen. De resterende 15 % skal du finansiere på anden vis, hvis du ikke har sparet pengene op.

Boligkredit

For at finansiere de resterende 15 % af købesummen kan du benytte dig af en boligkredit. Det vil være banken, der udsteder denne form for boliglån. Der er her egentlig tale om en kassekredit. Det betyder, at du får mere fleksibilitet til at afbetale lånet.

Det betyder, at du løbende kan indbetale penge på kassekreditten for at nedbringe gælden. Skulle der opstå en uforudset udgift, kan du dog trække pengene fra kassekreditten, så længe det samlede beløb ikke overstiger maksimummet på kassekreditten.

Andelsboliglån

Skal du købe en andelsbolig, er der mulighed for at optage et andelsboliglån. Ved denne type boliglån kan du låne en større andel af købesummen sammenlignet med realkreditlån. Når du har lagt en udbetaling på minimum 5 %, kan du typisk låne det resterende beløb som et andelsboliglån.

Gode råd til dig, der skal optage boliglån

Boliglån

I jagten på et nyt hjem er der mange ting at holde styr på. Den rette bolig skal findes i den rette størrelse på den rette beliggenhed med den rette stil – og til de rette penge. Netop finansieringsdelen har en stor betydning for boligkøbsprocessen, da dit økonomiske råderum er altafgørende. Det er det, da det afgør, hvor mange penge du kan låne, samtidig med det har betydning for din økonomiske hverdag de næste mange år frem.

Men hvordan finder du så rundt i junglen af låneformer, som indeholder en masse uoverskuelige termer? Du læser vores guide her på siden, hvor vi giver dig gode råd i forhold til at optage et boliglån.

Realkreditlån – rentevalg, afdragsvalg og valg af institut

Overordnet ste har du to muligheder at vælge i mellem, når du skal optage et boliglån – ejendomskreditlån og realkreditlån. Den billigste måde er typisk gennem et realkreditlån, men det kan være svært at blive godkendt til et sådan lån. Siger banken derfor nej til realkreditlån, tyr mange til ejendomskreditlån.

I forhold til realkreditlån skal du tage nogle valg i forbindelse med renter, afdrag og institut. Du skal vælge, hvorvidt du ønsker et lån med variabel eller fast rente. Har du et budget med luft i, vælger mange at optage et realkreditlån med en variabel rente. Her kan renten både falde og stige, men renten vil månedsvist oftest være lavere end et fastforrentet lån. Har du derimod et strammere budget, kan det være mere passende at vælge et fastforrentet lån. Her ved du, hvad du skal betale hver eneste måned.

Dertil kan du i nogle tilfælde vælge, hvorvidt realkreditlånet skal være med eller uden afdrag. Det er ikke alle, som har mulighed for at vælge selv, og de fleste er derfor nødsaget til at vælge realkreditlån med afdrag. Dog er der fordele ved dette, da du samtidigt sparer op i boligen, og typisk vil skulle betale en lavere bidragssats. Kommer du med en stor opsparing, eller antager du, at du i fremtiden tjener flere penge, kan du i nogle tilfælde få et realkreditlån med afdragsfrihed. Dette giver mulighed for at afbetale andre lån først eller få mere luft i din daglige økonomi. Læs mere om, hvordan du får luft i hverdagsøkonomien, på Informeo.

Slutteligt skal du vælge dit realkreditinstitut. Du kan med fordel ansøge om realkreditlån hos forskellige realkreditinstitutter, hvorefter du vælger det billigste lån. Låneomkostningerne varierer nemlig fra institut til institut.

Ejendomskreditlån – rentevalg, førtidsfrielseskurs og udstedelseskurs

Bliver du ikke godkendt til realkreditlånet af banken, kan du som andre vælge at optage et ejendomskreditlån i stedet. Her skal du igen fortage nogle valg, således du får optaget det bedste og billigste lån. Igen skal du vælge, om lånet skal være med en variabel eller fast rente. Prisforskellen er generelt ikke så stor som ved realkreditlånet, og derfor anbefales det, at du vælger et fastforrentet ejendomskreditlån. På denne måde ved du nemlig, hvad du skal betale hver eneste måned.

I forhold til ejendomskreditlån er det en god idé at undersøge, hvad lånets førtidsindfrielseskurs er. Mange lånere vælger nemlig at opsige deres ejendomskreditlån, før løbetiden udløber. Dette koster dog penge, og prisen afhænger af lånets førtidsindfrielseskurs. Er kursen f.eks. 105, vil det koste dig fem ekstra procent af lånets restgæld, når du indfrier lånet. Du bør derfor vælge et ejendomskreditlån med en førtidsindfrielseskurs, der ligger så tæt på 100 som muligt.

Slutteligt er det vigtigt at undersøge lånets udstedelseskurs. Denne kurs fortæller, hvor mange penge du får mulighed for at låne for, kontra beløbet du kommer til at skylde. Er udstedelseskursen f.eks. 95, får du for hver 100 lånte kroner udstedt 95 kroner. Af denne grund gælder det om at få en udstedelskurs, som ligger så tæt på 100 som muligt.

Gratis Retshjælp

Se den fulde oversigt over advokathjælp på https://gratisadvokathjaelp.dk.

Advokatvagt
Advokatsamfundet / Advokatvagt
Find en advokat udfra valgte søgeparametre. Advokatvagten kan man ikke ringe til, men skal møde op personligt. Listen oplyser om åbningstider m.v.

Retshjælp
Den Mobile Retshjælp
En række frivillige medarbejdere giver over telefonen gratis juridisk hjælp.

Studenterrådets Retshjælp
Er en selvstændig forening, der drives af jurastuderende ved Aarhus Universitet. De tilbyder retshjælp pr. mail, telefon eller ved personlig henvendelse.

De Jurastuderendes Retshjælp
De jurastuderende tilbyder gratis juridisk rådgivning til privatpersoner. Rådgivningen foregår telefonisk eller pr. e-mail.

Københavns Retshjælp
Københavns Retshjælp/Copenhagen Legal Aid yder bistand til enhver borger i Danmark, uanset bopæl. Retshjælpen kan give rådgivning pr. telefon. Ofte er det dog vigtigt for sagens løsning, at rådgiverne får adgang til at se sagens dokumenter. Derfor er det bedst at henvende sig personligt.

Brevkasser
Familieadvokaten.dk
For at stille spørgsmål og få svar, er det nødvendigt at tilmelde sig. Svar kan forventes indenfor 5 dage, dog er man ikke garanteret et svar. Allerede afgivne svar er tilgængelige i den åbne brevkasse i anonymiseret form.

Min Advokat
Man kan enten stille spørgsmål til en advokat eller se svarene på udvalgte spørgsmål indenfor emnerne særeje, arv, testamente, fuldmagter m.m.

JuraEksperten

Udnyt friværdien med et pantebrevslån

Har du friværdi i boligen, det vil sige at boligen er mere værd end din samlede gæld stiftet med sikkerhed i boligen. Selvom du i en årrække har benyttet afdragsfri lån, kan du opleve at der som resultat af stigende boligpriser et opstået en mængde friværdi i din bolig. Lånet vil man typisk bruge til, at renovere boligen, omlægge anden gæld, finansiere et bilkøb, tage ud på drømmerejsen eller købe andre forbrugsgoder.

 

Lån til ombygning

Især til renovationsprojekter, kan du have mulighed for, at låne mere end de 95% af boligens værdi. Det kan være tilfældet hvor det er oplagt at renovationen forøger boligens værdi, eks. ved at udvidelse af boligens areal. Det kan være tilfældet hvis der planlægges en tilbygning. Det kan også være tilfældet ved opsætning af altan/terrasse eller renovation af taget. Der skal fra starten være en god sandsynlighed for friværdi, og så kan udbetalingen af lånet ske rater,  i takt med at byggeprojektet skrider frem. Dermed sikrer lågiver sig, at penegen bruges til renovation, og ikke til forbrug.

Lån til omlægning af gæld

Klatgæld, kviklån, kassekreditter og forbrugslån hos forhandlere er alle dyre lån, der ydes uden sikkerhed, eller meget begrænset sikkerhed i et forbugsgode. Derfor er renter og/eller gebyrer typisk meget høje på denne type lån. Det kan ofte godt svare sig at benytte eventuel friværdi til at lave en samlet indfrielse af disse lån, så du sikrer en ensartet og lavere rente, såvel som lavere månedlig omkostning til afviklignen af din gæld. Til gengæld for den lavere rente, yder du sikkerhed i din bolig.

Lån i sommerhus

I realkredit-instituttet kan man maksimalt låne op til 70% af sommerhusets værdi. Her kan du med fordel benytte et pantebrevslån, hvor du med en belåning på op 95% vil kunne udnytte langt mere af friværdien.

På et sommerhus med værdi på 2 millioner, kan man låne 300.000kr mere i friværdien via et pantebrevslån, end via realkreditinstitut.

Typer af pantebreve

Ejerpantebrev er en ofte benyttet form for pantebrev. Det betyder egentlig at ejer af boligen både er debitor og kreditor, og retten som kreditor stilles som sikkerhed for et lån – også kaldet underpant. I praksis er fordelen ved ejerpantebrev, at det kan genbruges, hvorfor man sparer den variable del af tinglysningsafgiften.

Sælgerpantebrev

Sælgerpantebrevet er en særlig form for boligfinansiering, og er et lånedokument der giver sælger af en bolig sikkerhed i den han/hun sælger. Et Sælgerpantebrev betyder at køber har lånt et beløb til at købe hele eller dele af en bolig af sælger. Reelt betyder det, at lånet udbetales i form af en bolig, fremfor som en overførsel af kontante midler. Således får sælger betaling for boligen i aftalte rater med tillæg af renter. I praksis benyttes det efterhåneden sjældent som direkte finansiering, eftersom sælger oftest vil have hele provenuet udbetalt, til at finansiere næste boligkøb. Derfor kan sælgerpantebrevet ”sælges” videre til en bank eller udlånsvirksomhed, et pantebresselskab, som , dermed har sikkerhed i boligen for et udbetalt lån.

Afgiftspantebrev

Et afgiftspantebreve er en særlig for pantebrev, der kan give mulighed for, at spare tinglysningsafgift ved optagelse af nyt lån. Du kan have mulighed for benytte dette, såfremt der på din bolig ligger et ”parkeret” papir-pantebrev med et ubenyttet afgiftsfritagelsesgrundlag eller du kan omdanne et ”alm” pantebrev i forbindelse med indfrielse af et pantebrevslån. Såfremt du skal låne penge i boligen igen på et senere tidspunkt, kan du med fordel genbruge dette afgiftspantebrev, og slippe for tinglysningsafgift på 0,6% af hovedstolen + 1.660 kr.

Tinglysning af pantebrevslån

Der er ikke lovkrav om, at pantebrevslån skal tinglyses – men enhver kreditor vil vide, at sikkerhed uden tinglysning ikke er meget værd. Tinglysning sikrer at fremtidige långivere/kreditorer, kan tjekke for tidligere gæld i boligen, for at sikre at friværdien nu også er til stede. Dette tjek vil blive gjort omsonst, såfremt boligejer har udstedt pantebreve uden tinglysning, som så ”blot” er gældsbreve, som andre ikke uden videre kender til.

Tinglysning af pantebrev koster 1.5% summen samt et gebyr på 1.660 kr Tinglysning foregår digitalt via tinglysning.dk.

Skal du have hjælp med tinglysning og skøde, kan du kontakte boligadvokat24.dk

RKI og pantebrevslån

RKI er ikke i sig selv en hindring for at optage lån i boligen. Som minimum bør du dog være ejer af en bolig, som har friværdi at gøre godt med. Såfremt du ønsker at købe en bolig mens du er registreret i RKI vil det til gengæld blive meget svært.

En samlet afdrags/gældsafviklingsafalte bør være plads før du stifter yderligere gæld.

Pantebrevslån sammenlignet med banklån

Et banklån er ofte billigere end et pantebrevslån, men det er ikke ualmindeligt at banken siger nej, hvorfor pantebrevslån er et gængs og udmærket alternativ. Men man skal være opmærksom på at renter på pantebrevslån er betydelig højere end på eksempelvis realkreditlån. Et fastforrentet realkreditlån kan i 2019 fås for omkring 2-3%, mens et tilsvarende pantebrevslån koster fra 6-8%., det vil sige at det koster over dobbelt så meget at låne pengene som pantebrevslån.

Men skal du bruge finansiering på den del af boligens pris der ligger over 80%, skal du bruge et ”almindeligt” boliglån i banken, og her er renterne mere sammenlignelige med et pantebrevslån optaget i et pantbrevsselskab. Med et pantebrevslån  kan du finansiere helt op til 95% af boligens værdi, og til forskel fra de fleste bank- og boliglån, så er renten fast. Det får du normalt ikke i banken når du spørger efter et boliglån.

Der en række andre forskelle mellem banklån/boliglån og et pantebrevslån. Et banklån benytter et ejerpantebrev, som tinglyses på boligen. Af dette fremgår kun det samlede beløb der stilles sikkerhed for, men der står intet om lånets øvrige vilkår. Disse fremgår af en separat låneaftale.

Et pantebrevslån tinglyses i sin helhed, med rater, rente, indfrielsesbetingelser mv. Dermed er et pantebrevslån en mere transparent lånetype.

Pantebrevslån står også stærkere ved, at det ikke kan opsiges af långiver. Selvom du erklæres personlig konkurs, vil det er ikke medføre at lånet opsiges, hvad banker almindeligvis vil gøre i dette tilfælde. Dertil kommer at banken kan ændre lånekrav og lånepolitiker, så de ikke længere vurdere at din privatøkonomi berettiger lånet, med en lånopsigelse til følge. Det kan ske hvis banken vurdere at din boligs værdi er faldet over en periode – så ønsker de en udbetaling så belåninsgraden sænkes og deres sikkerhed øges.

Pantebrevslån rente

Til at starte med skal man ved optagelse af et pantebrevslån, beslutte sig for, om renten skal være variabel eller fast.

Hos udenombanken fås et 25-årigt fastforrentet pantebrevslån for mellem 6.5%- 8.50%. hos ekredit ligger samme rentespænd på 6%-9%. På et variabelt forrentet lån er udenombanken.dk med et forventet renteniveau på 5%-7% en anelse lavere end ekredit med 5-7.5%.

Den rente du ender med, afhænger i høj grad af din kreditværdighed og boligens værdi. Kreditværdighed afgøres af en række faktorer herunder dit indkomstniveau og din formue. Boligens værdi beregnes næsten automatisk ved at se på lignende handelspriser på lignende boliger i området.

Det er også muligt at få afdragsfrihed ind i pantebrevslånet.