Et banklån er ofte billigere end et pantebrevslån, men det er ikke ualmindeligt at banken siger nej, hvorfor pantebrevslån er et gængs og udmærket alternativ. Men man skal være opmærksom på at renter på pantebrevslån er betydelig højere end på eksempelvis realkreditlån. Et fastforrentet realkreditlån kan i 2019 fås for omkring 2-3%, mens et tilsvarende pantebrevslån koster fra 6-8%., det vil sige at det koster over dobbelt så meget at låne pengene som pantebrevslån.
Men skal du bruge finansiering på den del af boligens pris der ligger over 80%, skal du bruge et ”almindeligt” boliglån i banken, og her er renterne mere sammenlignelige med et pantebrevslån optaget i et pantbrevsselskab. Med et pantebrevslån kan du finansiere helt op til 95% af boligens værdi, og til forskel fra de fleste bank- og boliglån, så er renten fast. Det får du normalt ikke i banken når du spørger efter et boliglån.
Der en række andre forskelle mellem banklån/boliglån og et pantebrevslån. Et banklån benytter et ejerpantebrev, som tinglyses på boligen. Af dette fremgår kun det samlede beløb der stilles sikkerhed for, men der står intet om lånets øvrige vilkår. Disse fremgår af en separat låneaftale.
Et pantebrevslån tinglyses i sin helhed, med rater, rente, indfrielsesbetingelser mv. Dermed er et pantebrevslån en mere transparent lånetype.
Pantebrevslån står også stærkere ved, at det ikke kan opsiges af långiver. Selvom du erklæres personlig konkurs, vil det er ikke medføre at lånet opsiges, hvad banker almindeligvis vil gøre i dette tilfælde. Dertil kommer at banken kan ændre lånekrav og lånepolitiker, så de ikke længere vurdere at din privatøkonomi berettiger lånet, med en lånopsigelse til følge. Det kan ske hvis banken vurdere at din boligs værdi er faldet over en periode – så ønsker de en udbetaling så belåninsgraden sænkes og deres sikkerhed øges.